| |
|
|
| |
Historie
Arbejde med marmorpuds kaldes også Stucco Lustro (lysende puds) stammer oprindelig fra Italien, selve teknikken og håndværket går tilbage før kristi fødsel. Romerne stiftede bekendtskab med teknikken da de opholdt sig i Grækenland, her fandt de håndværkere som kunne udføre denne teknik og medbragte disse til Italien, især Venedig/Vicenza området, her havde de øverstbefalende indenfor den romerske hær deres sommerboliger i den grønne lagune, i dag kendt som området omkring Venedig, her lod de opføre deres boliger og væggene i disse huse blev i stort omfang dekoreret med stucco lustro. Stucco Lustroen har den egenskab at den virker kølig og er meget nem at vedligeholde.
Marmorpuds fremkommer på følgende måde, marmor brydes i bjergene tæt på byen Carrara i Toscana. Marmor er en kalksten, for millioner af år siden er døde skaldyr og alger sunket ned på havets bund og gennem tiderne presset så meget sammen, at de har dannet et tykt lag af kalk. Kalken er med tiden blevet udsat for et højt tryk og omdannet til kalksten. Jordpladeres bevægelse pressede kalken endnu mere sammen og det tryk som opstod pressede kalkstenen opad. Marmorbrudene findes i dag i disse bjerge. Carrara er den marmortype som er bedst egnet til marmorpuds. Carrara marmor er den marmortype som bl.a. Bertel Thorvaldsen og andre nyklassicistiske billedhuggere anvendte til deres marmor skulpturer. Carrara marmor har den egenskab at den er en forholdsvis blød marmortype og derfor egner sig til at blive knust uden at splintre, selve kornene runder sig i processen hvor de bliver knust, herefter iblandes marmor-pulveret læsket kalk, herved fremkommer en fuldstændig ensartet masse som kan sammenlignes med det vi herhjemme kalder sandspartel, konsistensen er blot finere og massen helt hvid, den findes i to typer Carrara og Classic, forskellen er Carrara er grovere i kornene hvorimod Carrara Classic er helt fin.
Arbejdsgangen er følgende, først lægges et tyndt lag marmorpuds på en helt ren og ensartet overflade, herefter lægges flere lag af samme evt. indfarvet med det pigment der er ønskeligt, der afsluttes med et lag som glittes dvs. med en speciel spartel glitter man det sidste lag og presser det derved ind i de øvrige lag, herved fremkommer der en meget glat overflade med dybde der kan sammenlignes med en tredimmensionel effekt.
En af de mest berømte europæiske arkitekter Andrea Palladio lod i 1500 tallet opføre villaer i Vicenza området som blev udsmykket med denne teknik.
|
|
|
|
|
